Som medarbejder i Villa Valby er du en del af en lille institution med et småt og tæt arbejdsfællesskab. Fordi vi kun er fire stuer, så har vi god mulighed for at kende hinanden godt, og det giver et godt samarbejde på tværs af hele huset. Det gør det til et trygt sted at være, ikke bare for børnene, men også for medarbejderne - her er plads til det hele menneske.
Det gør også, at der er kort fra det der foregår på stuerne til ledelsen, og der er særligt god mulighed for tæt faglig ledelse fra vores pædagogiske leder.
Alle børn er alles børn
Vi er fælles om alle børn, og alle medarbejdere kender navnene på alle 60 børn. Fordi vi er et lille hus, er det vigtigt for os, at alle børn er vores allesammens børn, og at vi reagerer og gør hinanden opmærksom på det, hvis vi ser et barn, som ikke ser ud til at trives.
Et hus med høj faglighed
Vi har en stabil medarbejdergruppe, hvoraf mange har været her i mange år. Det betyder ikke, at vi ikke holder os opdateret på den pædagogiske udvikling - men det betyder, at vi har meget erfaring at trække på, fordi mange har været i faget længe. Samtidig har vi også medarbejdere, som er nyere i faget og kommer med ny energi og idéer, og det giver os en god balance og blanding i arbejdsfællesskabet.
Det er vigtigt for os at være et hus med høj faglighed. Vi passer ikke bare børn, og vores pædagogfaglighed betyder noget for os. Som medarbejder får du derfor også mulighed for at dygtiggøre dig og få kompetenceudvikling inden for blandt andet low arousal-metoden og sang.